350 gr. Hvedemel, event. Pizza mel
300 gr. Fuldkorns hvedemel
330 ml. Hvidtøl (1 flaske)
270 ml. Vand
10 gr Gær
1 tsk Sukker, sirup, glukose sirup eller honning
1 spsk salt, godt er groft havsalt
Tilsæt f.eks, 150 gr. Hasselnødder, eller valnødder. Eller du kan tilsætte 150 gr, oliven efter smag.
Dejen skal hæve 12-16 timer i køleskabet.
Sørg for at skålen er stor nok. Dejen skal maks fylde halvdelen af skålen inden den hæver.
Så start med at opløse gæret i væsken.
Bland salt og sukker i melet.
Tilføj nu melet til væsken og rør det hele godt sammen.
Dejen skal ikke æltes.
Brug en farsske eller en grydeske, træ er godt.
Kom et stykke alufolie over skålen og kom skålen i køleskabet.
Lade den så stå og hæve i 12-16 timer.
30-45 minutter før du vil sætte brødet i ovnen skal du sætte en støbejerns gryde, omkring 4-7 liter ind og lade den varme op sammen med ovnen.
Sæt temperaturen på 250°C.
Når det hele er varmt tager du gryden ud og drysser lidt mel i bunden.
Herfter, og lad alt gå lidt hurtigt. Gryden skal forblive varm. – skraber du med en dejskraber al dejen ned i gryden. Og stil så gryden ind i ovnen igen, med låget på.
Det er vigtigt med låget. Det holder på dampen og er det der gør dette brød så specielt. .. bla.
Lad så gryden stå i ovnen i 30 minutter.
Når tiden er gået skruer du temepearaturen ned til 200-220°C, åbner ovnlågen og tager låget af gryden.
Lad den så stå cirka 12-15 minutter uden låg stadig i den varme ovn.
Hold lidt øje med brødet og tag det ud når det bliver mørkt, eller til de 15 minutter er gået.
Lad det køle af, og spis det med en god ost, og et krus Assam te.