- 100 gr. Smør
- 100 gr. Hvid chokolade
- 125 gr. Mørk Chokolade
- 90-95 gr. Valnødder
- 2 Æg
- 225 gr. Brun farin
- 155 gr. Hvedemel, iblandet 1,25 tsk bagepulver
Start med at tænde ovnen, sæt den på 180 grader C.
Hak den hvide chokolade og valnødderne groft – stil dem til side.
Den mørke chokolade, og smørret smeltes sammen i et vandbad.
Når det er smeltet røres det sammen, brug en blød dejskraber.
Pisk nu æg og farin.
Bland den lidt afkølede smeltet chokolade/smør sammen med æg/sukker, brug dejskraberen igen.
Fold melet og de hakkede nødder & chokoladen i – brug den efterhånden berømte dejskraber igen. Bland det godt sammen.
Læg et ark bagepapir i en form, f.eks ca. 18x18cm. Hæld og skrab dejen ud i formen, glat den lidt ud.
Bages i den varme ovn i ca. 30-35 minutter, så længde at overfladen stivner, men midten stadig er blød.
Lad kagen køle inden den skæres ud.